Buet LED installation på Den Blå Planet

LED skærme · HOLOBOX · Interaktive oplevelser

Løsninger

Vi udvikler og leverer visuelle løsninger, hvor teknologi, design og formidling tænkes sammen fra den første idé til den daglige drift.

Samlet leverance

Fra idé til færdig installation.

Kjær Visual rådgiver om koncept og teknologi, dimensionerer løsningen, integrerer den i arkitekturen og kan hjælpe med indhold, service og support.

Rådgivning

Behov, rum, publikum og formål afklares.

Teknologivalg

Løsningen vælges efter blandt andet betragtningsafstand, lys og anvendelse.

Integration

Format, konstruktion og udtryk tilpasses arkitekturen.

Installation

Hardware leveres, monteres og sættes i drift.

Indhold

Der kan rådgives om og produceres videoindhold til løsningen.

Drift

Løbende service og support kan indgå i den samlede løsning.

HOLOBOX®

Når indhold får fysisk nærvær.

HOLOBOX præsenterer mennesker, produkter og fortællinger som holografiske oplevelser uden VR-briller.

HOLOBOX i museumsudstilling

HOLOBOX skaber et visuelt stop-punkt i rummet, hvor mennesker, produkter og fortællinger præsenteres med en stærk følelse af fysisk nærvær — uden VR-briller.

Indholdet kan afspilles som forudindspillede videoer eller live-transmission, og løsningen kan kombineres med touchskærm, kamera, højttalere og mikrofon.

Brug den blandt andet til digitale værter, produktpræsentationer, museer, showrooms, messer og events — både 32"- og 86"-modellen kan også lejes.

Mere info→

LED løsninger

Skærmen bygges til rummet.

LED er modulopbygget og kan udføres som vægge, søjler, buer, gulve og specialformer. Opløsning, overflade og lysstyrke vælges efter oplevelsen – ikke som en standardpakke.

Stor buet LED skærm
Storskærme

Modulopbyggede billedflader, som tilpasses rummets arkitektur, format og betragtningsafstand.

Anvendes blandt andet til: Museer, oplevelsesrum, udstillinger, scener og erhverv

Designskærme

Specialformede skærme, hvor selve formen er en del af fortællingen – fra cylinder og kugle til produktform og kurvet væg.

Anvendes blandt andet til: Retail, showrooms, messer, kampagner og oplevelsesmiljøer

LED Posters

Digitale poster-skærme til skiftende budskaber. De kan stå alene eller synkroniseres til én større billedflade.

Anvendes blandt andet til: Butikker, receptioner, centre, restauranter, showrooms og events

Udendørs LED

Lysstærke og vejrbestandige skærme, hvor størrelse, opløsning og montage tilpasses bygningen.

Anvendes blandt andet til: Facader, butikscentre, stadioner, hoteller og offentlige bygninger

Surface LED™

LED med materialelignende overflader som træ, marmor eller beton, så skærmen integreres i rummet, når den er slukket.

Anvendes blandt andet til: Hoteller, showrooms, corporate miljøer og high-end retail

LED Gulve

Visuelle gulvoplevelser, hvor interaktion med publikums bevægelser kan være en mulighed afhængigt af løsningen.

Anvendes blandt andet til: Museer, showrooms, oplevelsescentre, retail og events

Transparent LED

Digitalt indhold direkte i vinduer uden at fjerne lys eller udsyn, så grafik og video opleves svævende i rummet.

Anvendes blandt andet til: Vinduer og transparente visuelle flader

Designskærme

Formen er en del af budskabet.

Designskærme udvikles ud fra formål, placering og visuelt udtryk. Form, størrelse, opløsning og overflade tilpasses projektet.

FlaskeDåseCylinderKugleHjerteKurvet LED væg

LED Posters og Surface LED™

Fra fleksibel poster til integreret overflade.

LED Posters gør budskaber nemme at opdatere og kan samles til større flader. Surface LED™ gør den digitale flade til en del af arkitekturen.

LED Poster fra Kjær Visual

LED Posters

LED Posters findes til både indendørs og udendørs brug. Flere enheder kan opstilles side om side og synkroniseres, så indholdet fortsætter hen over skærmene som én samlet flade.

Se LED Posters →

Surface LED™

Overflader kan ligne træ, marmor, beton eller specialdesignede teksturer. Når skærmen tændes, fungerer den som en fuld LED skærm; når den er slukket, fremstår den som en del af væggen eller interiøret.

Se Surface LED™ →

LED teknologi

Billedet begynder i panelet.

Pixel pitch angiver afstanden mellem pixels. Den rigtige værdi afhænger især af, hvor tæt publikum står, og hvilken type indhold skærmen skal vise.

SMD

Klassisk LED med høj lysstyrke, velegnet til store flader og afstand til publikum.

GOB

Beskyttet LED, der tåler berøring, støv og rengøring og reducerer refleksioner.

COB

Mat, robust overflade med dybt sortniveau og lav refleksion til tæt betragtningsafstand.

GOB LED panel
COB LED panel
Se vejledende pixel pitch og betragtningsafstand +
Pixel pitchOptimal afstandTypisk brug
P0.60,5–1 mHigh-end showroom, kontrolrum og eksklusive installationer
P0.91–1,5 mShowroom, museer og formidling
P1.21,2–2 mUdstillinger, retail og præsentation
P1.51,5–3 mMuseer, showrooms og oplevelsesrum
P1.862–4 mEvents, udstillinger og virksomheder
P2.53–6 mAuditorier, scener og større rum
P33–7 mMøderum, auditorier og større udstillinger
P44–10 mScener, foredrag og messer
P55–12 mEvents, sport og store rum
P66–15 mHaller, arenaer og store publikumsområder
P88–20 mFacader, sportshaller og transportområder
P1010–30+ mUdendørs reklame, vejskilte og store events

Afstandene er vejledende. Kjær Visual rådgiver om paneltype, pixelafstand, lysstyrke og overflade ud fra rum, lysforhold, betragtningsafstand og anvendelse.

Visuel installation i et oplevelsesmiljø

Interaktive oplevelser

Publikum bliver en del af indholdet.

Touch, kamera, bevægelse og sensorer kan koble handlinger i rummet sammen med specialudviklet indhold.

Se interaktive løsninger →

Touch

Lad publikum vælge information, starte indhold eller styre en oplevelse direkte.

Kamera

Registrér tilstedeværelse eller bevægelse og lad indholdet reagere på den besøgende.

Bevægelse og sensorer

Knyt den fysiske aktivitet i rummet sammen med grafik, lyd og fortælling.

Specialudviklet software

Saml indhold og interaktion i en oplevelse, der er udviklet til stedet og formålet.

Møder og præsentationer

UTV All-in-One.

En professionel LED storskærm, der samler skærm, computer og samarbejdsværktøjer til mødelokaler, undervisning og præsentationsmiljøer.

Skærmstørrelser

108, 135, 162 og 217 tommer i 16:9-format.

Opløsning

Modeller med 2K eller 4K opløsning og pixel pitch fra P0.7 til P1.8.

Samarbejde

Indbygget computer, højttalere, trådløs deling og 20-punkts touch.

Montering

Kan monteres på væg eller leveres på mobil stand.

COB-EBL+ i et slankt kabinet

UTV SC-serien anvender COB-EBL+ med flerlags optisk behandling. Skærmen er bygget i et aluminiumskabinet på cirka 30 mm og kan bruges stående eller vægmonteret.

Spørg til UTV →

Digital signage

Indhold styret på tværs af skærme.

Kjær Visual leverer rådgivning, media players og integration til digital signage med Uniguest-løsninger til central styring af indhold og video.

Uniguest HUB

Cloudbaseret platform til at administrere, planlægge og opdatere indhold på tværs af skærme og lokationer.

Media Players

Afspillere fra Uniguest, Onelan og Tripleplay til distribution og afvikling af skærmindhold.

Tripleplay

Enterprise-platform, der samler digital signage, IPTV og videodistribution til større organisationer og miljøer.

Næste skridt

Se forskellene i virkeligheden.

I showroomet kan forskellige paneltyper og løsninger opleves side om side, før den endelige sammensætning vælges.