Interaktive donationsløsninger
Interaktive donationsløsninger til gæster og besøgende
Gør donationen til en oplevelse
Lad gæsterne sætte deres eget aftryk. Med en interaktiv donationsløsning bliver et bidrag til en personlig oplevelse, der udfolder sig på en stor skærm.
Løsningen henvender sig til organisationer, foreninger og attraktioner, der modtager donationer fra gæster og besøgende – eksempelvis museer, oplevelsescentre og indsamlingsmiljøer, hvor bidraget gerne må mærkes i rummet.
Sådan fungerer det
Gæsten vælger sit bidrag på touchskærmen og betaler på den integrerede betalingsterminal. Herefter bliver donationen en del af et fælles digitalt univers – eksempelvis et personligt træ, der vokser frem i en skov, eller en fisk, der svømmer ud i et levende akvarium.
1. Vælg og personliggør
Gæsten vælger sit bidrag og kan sætte et personligt præg på oplevelsen.
2. Betal med kort
Donationen gennemføres på pultens betalingsterminal.
3. Se bidraget få liv
Efter godkendt betaling bliver gæstens bidrag synligt i det fælles digitale univers.
Jeres formål. Gæstens aftryk.
Fortællingen tilpasses jeres organisation og det, I samler ind til. En blomstereng kan spire, et havmiljø kan få nyt liv, eller en digital skov kan vokse bidrag for bidrag. Det synlige resultat skaber en konkret forbindelse mellem gæstens handling og jeres sag.
Betalingen gennemføres på pultens betalingsterminal, og den konkrete betalingsløsning vælges sammen med jer som en del af projektet, så den passer til jeres organisation og de krav, I stiller.
Fra idé til drift
I tæt samarbejde med jer udvikler Kjær Visual den samlede løsning – fra koncept og software til visuelt indhold, donationspult og skærmopsætning. Sammen former vi oplevelsen, så den afspejler jeres formål og passer til jeres gæster. Vi står for installation og hjælper med drift, support og videreudvikling, så oplevelsen hænger sammen fra første tryk til det synlige resultat.
Lad os skabe jeres donationsoplevelse